
Der er næppe nogen større glæde i verden end at stifte familie og få et barn. Familietilføjelsen bringer dog også visse problematikker med sig. Der findes mange løsninger på disse, så herunder gives der et par forslag til, hvordan hverdagen kan gøres en smule nemmere.
Spar penge
Med en ekstra tilføjelse i familien kommer der også et ekstra pres på pengepungen. Nu er det uundværligt at spare op, så der er råd til de mange nye nødvendigheder, som et barn bringer med sig ind i hjemmet.
Det er dog begrænset, hvor der kan spares. Der er stadig brug for mad og tøj, og regningerne for hjemmets glæder – som varme og elektricitet – skal stadig betales. Derfor må der spares på alle de små steder.
For eksempel kan det være en god idé at genoverveje mobilabonnementet. Der findes massevis af udbydere på markedet, og det er ofte muligt at finde nogle gode tilbud, som kan give dig lige så mange goder som dit nuværende abonnement. På nettet er det muligt hurtigt at sammenligne priser mellem de lange lister af udbydere og finde noget, der passer til dine behov og som kan hjælpe dig med at skære et par kroner af dit månedlige budget.
Den lille skal sove
Et af barnets allerførste udgifter i familien er tilføjelsen af ekstra møbler i hjemmet. Puslebord, højstol, kravlegård og selvfølgelig den fine vugge. Den lille kommer til at tilbringe meget af sine første dage og uger i en vugge, så det er vigtigt at finde den helt rigtige.
En god tilføjelse til hjemmet kan være en slyngevugge. Slyngevugger er lavet af store stykker stof, der hænger fra en krog i loftet. Den hænger ikke stille, men bevæger sig en lille smule, hvilket kan virke beroligende for barnet, da bevægelserne minder om dem, barnet mærkede i sin mors mave.
En slyngevugge vil også gavne resten af familien, da den kan flyttes rundt i hjemmet. Der skal blot sættes et par kroge i loftet rundt omkring, og så er du sikker på at kunne være i samme rum som dit barn hele tiden – selv når det sover.
Du skal sove
Det er vigtigt, at dit barn får godt med søvn, men det er lige så vigtigt, at du også gør det. ’Når barnet sover, skal forældrene sove’ lyder det som regel. Det gælder om at få så meget hvile som muligt og tanke op.
Her kan det være nyttigt at tilføje en daybed til stuen. En daybed – eller dagseng – er en mere moderne, stilren udgave af en briks. Basalt set er det en miniudgave af en seng, der er designet til at kunne passe ind blandt møblerne i en stue.
Frem for at ligge og krumme dig sammen på en lille sofa eller falde i søvn i en lænestol og få hold i nakken, kan du dumpe ned på din daybed og tage en lur, hvor du kan komme til at ligge lige så godt som i en seng.