Har manden i dit liv snart fødselsdag? Eller kan du se julen nærme sig med alt for hastige skridt? Så kan du måske mærke angstens sved begynde at melde sig på din pande. Ikke fordi du ikke ved, hvad du skal give til din mor, veninde eller søster.
Men fordi du ikke ved, hvad du skal give til ham. Ham der, som er en af de absolut vigtigste personer i dit liv. Som ikke kun er din bedste ven, men som også er din romantiske partner og en helt særlig person, som du er tættere på end de fleste andre.

Mænd er svære at give gaver til

For selvom han er en skøn mand, som får dit hjerte til at banke hurtigere, så er han sikkert på mange punkter, som mænd er flest. Det vil blandt andet sige, at han er noget nær umulig at give gaver til.
For modsat kvinder, som tit er vilde med tøj, smykker og lækre ting til boligen, så går mænd sjældent så meget op i de små ting og i æstetikken. De går mere op i at det hele skal være nemt og behageligt, og de har sjældent behov for nye ting – kun hvis værktøjet er gået i stykker og der skal købes en ny brændeflækker eller et fræsejern, men ellers ikke.

Mænd laver dårlige ønskelister

Lad os derudover lige få én ting på det rene; rigtig mange mænd er, udover at de ikke går op i materielle ting på samme måde som kvinder, typisk enormt dårlige til at lave gode ønskelister.
De fleste, som har prøvet at modtage en ønskeliste fra manden i deres liv, har oplevet, at man blot kan himle med øjnene, når man lader blikket glide ned over punkterne på listen. For ofte er den rimelig tom, og de ting, der står på den, er praktiske ting som underbukser, sokker eller måske bøjler – eller hvis det er rigtig kedeligt måske en ny pavillon.

Alle fortjener gode og særlige gaver

Men bare fordi manden i dit liv er dårlig til at ønske sig spændende ting, så betyder det ikke, at du behøver at være dårlig til at give ham gode gaver. Du kan nemlig med fordel bruge nogle af de gode inspirationssider på internettet, som fokuserer på gaver.
Her kan du finde inspiration, der rækker langt ud over det, der står på hans ønskeliste. Det kan være alt fra elektronisk udstyr til oplevelsesgaver, som du kan kaste dig over her. Selvom det virker en smule uoverskueligt, så vil du ikke fortryde det.

Forslag til gaver til ham

Inden du går i gang med at trawle igennem det store internet i jagt på en gave, så kan du med fordel læse nogle basale tips til gode gaver til ham her. For eksempel kan du give ham en whisky-smagning, portvinsmagning eller lignende – det er både hyggeligt og velsmagende.
Du kan også sende ham ud og blive udfordret på fysikken, for eksempel med en tur på en klatremur, ud og spille paintball eller måske sejle i kajak.