Skal du være med på moden i efteråret, skal du kigge godt og grundigt på 90ernes og start 00ernes hiphoppere, for det er her inspirationen til efterårets must-have-accessories har deres inspiration fra.

Der er naturligvis ikke tale om baggy bukser med hængerøv eller oversized sweatshirts med hætter og ærmer, der dækker hænderne. Til gengæld snakker vi lækre, farverige bandanas til at binde i halsen eller om håret og skønne, rå og chunky beanies.

Bandanaen

Den er aldrig rigtig gået af mode, men har heller ikke på noget tidspunkt være en af de helt tunge drenge, når det kommer til modebilledet, men man kan ikke benægte, at bandanaen er kommet for at blive. Og her til efteråret er det en sikker vinder.

Vi kender oftest bandanaen på det genkendelige paisleyinspirerede mønster, der pryder det firkantede tørklæde. I dag er det bare meget mere. En bandana findes i dag i et utal af farver, mønstre og kvaliteter, så du let kan finde en, der passer til dig.

Bandanaen bruges ikke kun om halsen til at skabe et råt og let hiphop inspireret look, den er også populær blandt kvinde, hvis stil er inspireret af 50ernes rockabilly kjoler, jeans og skjorter. Her bruges bandanaen i håret, til at hole de bløde krøller eller fønbølger på plads.

Beanien

Som udgangspunkt var den store lidt slouchy hue kendt blandt skatere, men i dag er den blevet allemandseje.

I øjeblikket boomer hjemmestrikken og det er blevet ultra moderne at skabe sin egen garderobe med garn og strikkepinde. Er du endnu ikke hoppet på bølgen er den simple og moderne beanie et rigtig godt sted at starte. Du kan finde inspiration til både opskrift og garn på Instagram, der bugner af skønne kvinder, der dele billeder af deres strikketøj på pindene og i brug.

Er du ikke den strikkende type, findes der heldigvis også et bredt og lækkert udvalg af færdige huer, du kan vælge mellem på nettet.

Her kan du finde en hue i lige den stil, farve og kvalitet, der passer til dig – men hvorfor stoppe med en? En hue er en let måde at skabe afveksling og forskelligt udtryk i vintergarderoben, hvor mange af os bruger den samme jakke hver dag, så længe det er koldt udenfor.

Mode og trends online

I dag behøver du ikke at holde modemagasiner for at holde dig up to date med, hvad der rør sig på diverse runways. Internettet er den hurtigste og mest produktive måde at følge med i moden. Du kan hver dag finde nye og spændende tendenser at følge og lade dig inspirere af, så du kan finde måder at gøre din stil moderne hver dag.

Er du en af dem, der holder meget af at følge med i den moderne tøjstil, kan du med rigtig god samvittighed opbygge en garderobe af klassiske, high end tøjartikler. På den måde har du en tidløs basisgarderobe, der hurtigt kan gøres moderne ved hjælp af sæsonens største trends indenfor accessories.