
Vidste du, at vi mennesker kun bruger ganske få sekunder på at danne os det første, og meget vigtige, indtryk, når vi møder et andet menneske? Derfor er det værd at tænke over, dels hvordan vi agerer med mimik, håndtryk, stemmeføring osv. Når vi skal ud, kan det derudover være godt at tænke på, om vores fremtoning passer til lejligheden, og det ser vi på her. Læs med og få gode tips.
Nogle mennesker har det samme tøj på, uanset hvad de skal, men det er både uhøfligt og uciviliseret at dukke op til bryllup i et par cowboybukser og en slidt t-shirt. Omvendt er det ikke praktisk at tage på vandretur i sit fineste tøj, og sådan er der altså forskellige outfits til forskellige lejligheder.
Træk i campinghabitten derhjemme
Skal du hygge derhjemme med at se sport i fjernsynet, er det på sin plads at trække i campinghabitten, altså blødt hyggetøj, man har det rart i. Undersøgelser viser, at mange kvinder skifter til mere behageligt tøj, når de kommer hjem fra arbejde, mens de fleste mænd blot beholder det tøj på, de nu havde på.
Det kan hænge sammen med, at mænds påklædning generelt er mere behagelig, mens det siden tidernes morgen har været kvindens lod at iføre sig beklædningsgenstande, hvor komforten ikke havde højeste prioritet, og i nogle tilfælde ligefrem var designet til at hæmme bevægelsesfriheden.
Skal man på stadion og se fodbold, kan man vælge et par cowboybukser eller andre hverdagsbukser og et par sneakers samt en behagelig bluse eller sweater. Her må man tænke på, at tøjet skal være til at bevæge sig i, når der scores og man springer op og jubler sammen med alle de andre fans. Tænk også i, at du kan få spildt øl eller andre ting ud over dig i kampens hede, så lad det aller fineste tøj blive hjemme.
Således kan man altså med fordel overveje, hvilket outfit der passer til de forskellige lejligheder, inden man klæder sig på.